Ondskabsklubberne breder sig "Bush
udråber Irak, Iran og Nordkorea til Ondskabens Akse."
- New York Times, 30. 01.02.
I VREDE OVER AT BLIVE AFVIST DANNER
LIBYEN, KINA OG SYRIEN EN AKSE, DER ER LIGE SÅ OND. Cuba, Sudan og Serbien
danner en Akse af de Temmelig Onde, mens andre nationer danner deres egne klubber
med andre temaer. Beijing (Satire Wire.com) - I bitterhed over
ikke at være blevet optaget i "Ondskabens Akse" meddelte Libyen,
Kina og Syrien i dag, at de havde dannet "Aksen af De-Lige-Så-Onde",
som de sagde ville være langt mere ond end den tåbelige Iran-Irak-Nordkorea
Akse, som Præsident Bush advarede imod i sin årlige tale om De Forenede
Staters tilstand. Medlemmer
af Ondskabens Akse afviste imidlertid straks den nye akse. For det første,
sagde de, har det et rigtig dumt navn.
"Javel, så de mener,
at de er lige så onde
de er da ikke for kloge!" udbrød
den nordkoreanske leder Kim Jong-il. "Alle ved da, at vi er de bedste Onde
.bedst
til at være onde
vi er de bedste." Diplomater fra Syrien
afviste, at de var jaloux over at være blevet udelukket, selv om de dog
indrømmede, at de havde ansøgt om optagelse i Ondskabens Akse. "Vi
fik at vide at alle pladser var optaget," sagde den syriske præsident
Bashar al-Assad. "Der kan ikke være mere end tre lande i en akse,"
forklarede den irakiske præsident Saddam Hussein. "Det er ikke noget,
jeg har fundet på, sådan er det bare - det er en tradition. Under
Anden Verdenskrig havde man Tyskland, Italien og Japan i den onde akse. Så
der kan altså kun være tre. Og et hemmeligt håndtryk. Vores
er virkelig sejt." AKSEN - EN SMITSOM FOLKESYGDOM Den internationale
reaktion på Bush's erklæring om Ondskabens Akse kom hurtigt, da Frankrig
overgav sig i løbet af få minutter. Andre steder skyndte de
mest forfængelige nationer sig til at søge at opnå triumvirat-status
i en slags geopolitisk stoleleg. Cuba, Sudan og Serbien sagde, at de havde dannet
Aksen af Temmelig Onde, hvorved de tvang Somalia til at slutte sig sammen med
Uganda og Myanmar i Aksen af De-Lejlighedsvis-Onde, mens Bulgarien, Indonesien
og Rusland dannede Aksen af De-Ikke-Så-Meget-Rigtig-Onde-Som-Bare-De-I-Almindelighed-
Ubehagelige. Da kriteriet sådan pludselig blev udvidet og alle de
efterstræbte klubber var ved at være fyldt op, ansøgte Sierra
Leone, El Salvador og Rwanda om at måtte blive kaldt Aksen af Lande-Der-Ikke-Er-De-Værste-Men-Som-Garanteret-Ikke-Vil-Få-
Tilbudt-Værtskabet-For-De-Oplympiske-Lege. Canada, Mexico og Australien
dannede Aksen af Nationer-Som-Lige-Nu-Egentlig-er-Ret-Rare-Men-Som-I- Hemmelighed-Har-Grimme-Tanker-Om-Amerika,
mens Spanien, Skotland og New Zealand har dannet Aksen af Lande-Der-Undertiden-Kræver-At-Får-Skal-Bruge-Læbestift. "Det
er virkelig ikke nogen trussel, men bare noget, vi godt kan lide at gøre,"
sagde Skotlands førsteminister Jack McConnell. Mens han spekulerede
på, om de andre lande i verden måske tog gas på ham, gav en
forsigtig Bush tilladelse til de fleste akser, skønt han dog afviste dannelsen
af Aksen af Lande-Hvis-Navne-Ender-På-"Guay", og anklagede et
af aksens medlemmer for at have anført falske oplysninger i ansøgningen.
Fra officielt hold afviste Paraguay, Uruguay og Chadguay anklagerne. I mellemtiden
påstod Israel hårdnakket, at landet ikke ville være medlem af
nogen akse, men i fortrolighed sagde flere af verdens ledere, at det var bare
fordi ingen havde spurgt dem. Denne historie på engelsk fra SatireWire:
http://www.satirewire.com/news/jan02/axis.shtml Den originale artikel
her.
Copyright
2002, SatireWire http://www.satirewire.com/index.shtml ______________________ |