Afrika
 

Zambia under diktat

NÅR KORRUPTIONEN KOMMER TIL BYEN

Af Hannilie Zulu

En vred kvinde fra Zambia reagerer på Verdensbankens anklager om at
Zambia er "verdens mest korrupte land".

Den berømte forfatter C.S.Lewis sagde en gang:

"Af alle tyranner kan den der bedriver tyrani til ofrenes bedste, være den mest undertrykkende. Måske er det bedre at leve under røverbaroner end under magtfuldkomne nævenyttige moralister.

Røverbaronens grusomhed vil til tider være udmattet, hans magtbehov vil være tilfredsstillet ved et vist punkt; men dem der piner os til vores eget bedste vil pine os endeløst, thi de gør det med godkendelse fra deres egen samvittighed."


Fordi afrikanerne, blændede af verdensøkonomiens kamp mod korruption, holdes fast i at bekæmpe hinanden, har verdensøkonomerne vundet. Men korruption skal bekæmpes der hvor den begynder, ikke blot der hvor den ender.

Korruption i Zambia og i hele Afrika er et puslespil, samlet af økonomer, intellektuelle og politikere på verdensplan, der står sammen når det gælder krav på verdens
ressourcer. Det bliver alt for let, under dække af "økonomisk udvikling", at overtage stagnerende landes ressourcer; og hvad er det - om ikke korruption?

Se eksempelvis hvordan Valutafondens og Verdensbankens forcerede privatiseringsprogram, der har overtaget hele Zambias økonomi, får zambierne
til at synke dybere og dybere ned i korruption. Jeg behøver ikke gå i detaljer for at forklare det, se jer bare omkring.

Et andet eksempel er at det ikke er muligt at bekæmpe korruption når supermagter som WTO (Verdenshandelsorganisationen), IMF (Den Internationale Valutafond), og VB (Verdensbanken) har overtaget Zambias økonomi "for at gøre godt".

Som jeg har sagt tidligere så er korruptionen blevet solidt plantet i Zambias og i hele Afrika. Derfor sidder præsident Mwanawasa og andre afrikanske ledere fast i korruption, fordi landet har lånt penge under korrupte vilkår, som f.eks. skolelukninger, nedskæring i den sociale sektor, devaluering og destabilisering af valutaen, samt udsalg af Zambias offentlige ydelser og ressourcer til laveste pris.

Eller når Zambias landbrugsprodukter negligeres eller destrueres gennem WTO's globaliseringsregler, der lader store multinationale selskaber udøve kontrol og distribuere egne gensplejsede produkter. Ligesom når subsidier bruges til at øge
produktionsomkostninger og sænke bøndernes priser på Zambias og andre fattige landes markeder.

Alle disse handlinger er korrupte. Zambiske/afrikanske ledere kan ikke løse
problemerne, for denne korruption er vokset dybt ind i systemet.

Zambias ledere fortsætter med at opføre sig som børn i en børnehave, hvor både
børnene og de voksne lever isoleret uden føling med verden udenfor. Jeg er dog
sikker på at de kan lægge to og to sammen. Men problemet er altså også at hvis
Zambias ledere virkelig fortalte om tingene sande tilstand, og handlede i forhold til den sandhed, så kunne også dét udgøre en fare for Zambia.
Sådan er virkeligheden.

Men vi burde tage det op og konfrontere de hårde fakta. Og Zambias regering burde fortælle IMF og VB at de ønsker at bygge et nyt Zambia, et Zambia til zambierne. Og uddanne de mænd og kvinder der arbejder i institutionerne til at dele ressourcerne lige, retfærdigt og klogt, - til at leve i fordragelighed med andre.

For når VB, IMF og WTO laver regler for lånebetingelser der tvinger Zambia til
tvivlsomme "udviklingsprojekter", for at kunne sælge ud af Zambias ressourcer, så er det korruption. Og når VB og IMF siger at de behøver endnu flere af landets ressourcer, uden at kunne give yderligere lån fordi korruptionen skal bekæmpes, så er det korruption. Og når WTO skaber love der ødelægger Zambias landbrugssektor, så er det korruption.

Når vores ledere lader sig fange i den korrupte fælde der kaldes "udviklingsprojekter", for siden at hjælpe med til at udsuge landet for dets ressourcer gennem eksport til afbetaling af lån, så er det også korruption.

Altså, ja, det er svært at bekæmpe korruptionen, når hvert eneste område hvor zambierne har mulighed for at skabe sig et levebrød, er gennemsyret af korruption.

Måske skulle vi stille IMF og VB et spørgsmål i forbindelse med disses støtte til Chiluba, hvorved de tvang regeringen til at privatisere alting. I den proces gav de Chiluba en masse penge. Chiluba, som et lille barn der lige havde fået en julegave, misbrugte pengene. Hensynsløst ødelagde han landbruget og overlod intet til zambierne. Så, hvor er Chiuluba i dag?

Alt det er vævet ind i IMF og VB's korrupte system. Hvis man skulle arrestere Chiluba,
så ville man også være nødt til at arrestere nogle Verdensbank-direktører. Og de gør jo
egentlig bare det der er deres job.

Men hvem skabte disse regler? Og hvordan skal vi kunne bekæmpe korruption i et
land der er blevet solgt ud gennem korrupte transaktioner og administreres af en korrupt regering? En regering der fortsætter med at låne fra de selv samme institutioner der er skyld i korruptionen.

Nu, hvor Zambia befinder sig i sin mest usikre periode, burde vores ledere stå op og genopbygge sikkerhed.
En leder som vores egen vicepræsident, skulle stå fast på sin ret og holde op med
at være "neutral". For de ledere der bestemmer i vores land skammer sig ikke, de ønsker at leve højt på IMF og VB, mens VB og IMF lever højt på det zambiske folk. Og det er derfor at folk begår selvmord og dør på uforklarlig vis.

Vi har en epidemi af dødsfald, hvor læger tvinges til at attestere "død af malaria" eller "død af AIDS". Men vi ved at når håb for en værdig fremtid er ude, så lægger zambiere sig på deres seng og nægter at indtage føde indtil de dør.

Så hvis Mumba eller andre zambiske ledere udbasunerer at de sidder inde med løsninger, så må de også begynde at vise nogle løsninger og holde op med at opføre sig som korrupte nikkedukker. Den middel-korrupte zambier får ikke noget ud af sin korruption i forhold til det en leder i IMF og VB får ud af det. Han er i Zambia og i Afrika for at kontrollere ressourcerne. Disse ressourcer kan kun suges ud af de respektive lande ved korrupte metoder.

Præsident Mwanawasa m.fl.har svært ved at forstå at Zambias ressourcer også
skal være til gode for de lokale, for folket. Hvorfor skal det zambiske folk bruge billige taiwanske plastiksager, samtidig med at deres egne kvalitetsprodukter føres ud til den rige verden? En sådan udvikling gør at de ledende bare fortsætter med at være indstillede på korrupte handelsmetoder.

Hvis vores ledere kunne stå frem og "synge ærlige sange", så ville IMF og VB ikke have så meget magt over Zambias mennesker og Zambias råvarer, for ikke at tale om hele økonomien.

Zambia er ikke fremmed for at bekæmpe korruption. Men så længe Zambias ledere
lader sig manipulere, kan den kamp ikke vindes. For så er selve kampen korrumperet. Når korruptionen kommer til byen bliver zambierne tvunget til at være korrupte af dem der kontrollerer og styrer Zambias økonomi.

Det er hver eneste zambiers pligt at protestere for at få vores ledere til at angre sig. Og til at formå IMF og VB at lade "verdens mest korrupte lande" ligge hvor det ligger, tak! Selv er dé forrest i rækken af verdens korrupte institutioner.

Zambia er blevet ydmyget så længe, og som hunde har zambierne ladet sig fodre med afgnavede kødben og dræbe af undertrykkere.
Nu er det nok!

Lagt på nettet 17.04.2004

- End -