Aktioner
 

Demonstrationsappel

Hastedemonstrationen
ved den amerikanske ambassade
Tirsdag den 13. april 2004

I hele Irak har irakerne rejst sig til modstand mod den amerikansk ledede besættelsesmagt. Det er en kvalitativ ny udvikling: De irakere, som krigskoalitionen, hævdede at have befriet, forlanger USA og de øvrige besættere ud af Irak.

Iraks sunnitter og shiitter kæmper nu side om side i en fælles modstandskamp. På tværs af politiske, religiøse og etniske skel har irakerne forenet sig om ét mål: at befri deres land fra en brutal amerikansk ledet besættelse.

Ligesom Israels massakre på palæstinenserne i Jenin har USA's militære svar på det irakiske folks oprør været regulære massakrer i Falluja, Kufa, Nassiriya og andre irakiske byer.

Besættelsen af Irak er illegitim og amoralsk. Og den er nu blevet til en åben terrorkrig imod irakerne. Den eneste grund til besættelsesmagtens tilstedeværelse i Irak er - som det hele tiden har været - olie!

Danske tropper har endnu ikke lidt tab i kamp mod irakere. Den eneste måde at undgå døde og sårede danskere er at trække de danske soldater hjem NU!

Stop massakrerne i Falluja, Kufa, Nassiriya ..!
USA ud af Irak!
De danske tropper hjem NU!

Stop Terrorkrigen

_____________________

ARKIV TIDLIGERE AKTIONER