Fredsbevægelse
 

Hvor er dræbervåbnene?

Af Dorte Grenaa


Skal Anders Fogh, Per Stig Møller og 61 folketingsmedlemmer slippe godt fra at føre Danmark ud i en ulovlig krig, bygget på en løgn?

Vi var millioner i gaderne verden over den 15. februar, da det stod klart, at en krig mod Irak var lige op over. En ulovlig krig, i strid med international ret og FNs charter. En krig, der især begrundedes med at Irak besad nogle af de mest barbariske masseødelæggelsesvåben, der nogensinde var udpønset - og derfor udgjorde en trussel mod nabolandene, mod USA og resten af verden. Irak ville ikke samarbejde med FN, sagde den amerikanske præsident, som blev sekunderet af Blair i London og ekkoet af Fogh i København.
Demonstranterne sagde: Ingen ulovlig krig! Ingen krig om olie! Lad våbeninspektørerne afslutte deres arbejde! Fra Antarktis og Australien til Trondheim, Tokyo og Toronto. Her i Danmark blev der den dag demonstreret i 37 byer. Det var en global og en landsdækkende manifestation uden fortilfælde.

Figenbladet forsvandt
Krigen kom - og Danmark var med, selvom Fogh og Per Stig Møller til det sidste bedyrede, at man ville følge FN-vejen. Danmark blev krigsdeltager - siden 9. april 2003 besættelsesmagt.
Men demonstrationerne fortsatte, indtil den amerikanske krigskoalition havde skabt en ny realitet, og verden ventede på beviserne for de irakiske dræbervåben.
De kom aldrig. Præsident Bushs forsikringer om at de nok skulle blive fundet, lød mere og mere hult. I stedet er det væltet ind med beviser på, at de efterretningsrapporter, som Powell i FN og Blair i det britiske Underhus førte i marken, var oppustede, fordrejede og forfalskede. En hårdt presset Blair har måttet acceptere en undersøgelseskommission. I USA lyder kritikken af den amerikanske administration stadig højere.
For med de forsvundne dræbervåben er det sidste lille figenblad, der skulle give krigen et skær af legitimitet, også væk.

FN ville ikke
Hvis dets masseødelæggelsesvåben allerede var destrueret, som det irakiske regime hævdede overfor FN, kan det ikke anklages for manglende samarbejde. Hvilket Hans Blix og hans våbeninspektører da heller ikke gjorde.
Men Fogh og Co. lyttede ikke - hverken til det flertal af danskere og verdensborgere, der var imod krigen, eller til eksperterne som de nuværende eller tidligere våbeninspektører. Bush og Blair ville i krig, og Fogh ville med. Så sent som i afslutningstalen op til folketingets sommerferie gentog Fogh sine falske påstande for krig.

Retsstat Danmark?
Den 1. maj spurgte jeg i Ekstra Bladets Frontalt, om Danmark kunne være en retsstat, når de to maleraktivister kunne varetægtsfængsles i 70 dage uden retssag og dom.
Der er grund til at stille det samme spørgsmål igen - på en endnu mere alvorlig baggrund.
Hen ved 10.000 civile irakere har mistet livet på grund af en løgn. Hvor mange soldater, der er blevet dræbt, vides ikke. Irak er skamferet, bestjålet og i kaos, mens danske firmaer står på skuldrene af hinanden for at få del i smulerne fra det amerikanske fad ved den såkaldte 'genopbygning'.
Skal Anders Fogh, Per Stig Møller og 61 folketingsmedlemmer virkelig slippe godt fra at føre Danmark ud i en ulovlig krig, bygget på en løgn?
Vil ekkoet igen lyde på Christiansborg, næste gang Bush vil se et 'regimeskift'?
Hvor er dræbervåbnene? Vi er millioner, som spørger.

- End -