Hvor
er dræbervåbnene? Af
Dorte Grenaa
Skal Anders Fogh, Per Stig
Møller og 61 folketingsmedlemmer slippe godt fra at føre Danmark
ud i en ulovlig krig, bygget på en løgn?
Vi var millioner
i gaderne verden over den 15. februar, da det stod klart, at en krig mod Irak
var lige op over. En ulovlig krig, i strid med international ret og FNs charter.
En krig, der især begrundedes med at Irak besad nogle af de mest barbariske
masseødelæggelsesvåben, der nogensinde var udpønset
- og derfor udgjorde en trussel mod nabolandene, mod USA og resten af verden.
Irak ville ikke samarbejde med FN, sagde den amerikanske præsident, som
blev sekunderet af Blair i London og ekkoet af Fogh i København.
Demonstranterne
sagde: Ingen ulovlig krig! Ingen krig om olie! Lad våbeninspektørerne
afslutte deres arbejde! Fra Antarktis og Australien til Trondheim, Tokyo og Toronto.
Her i Danmark blev der den dag demonstreret i 37 byer. Det var en global og en
landsdækkende manifestation uden fortilfælde. Figenbladet
forsvandt
Krigen kom - og Danmark var med, selvom Fogh og Per Stig Møller
til det sidste bedyrede, at man ville følge FN-vejen. Danmark blev krigsdeltager
- siden 9. april 2003 besættelsesmagt.
Men demonstrationerne fortsatte,
indtil den amerikanske krigskoalition havde skabt en ny realitet, og verden ventede
på beviserne for de irakiske dræbervåben.
De kom aldrig.
Præsident Bushs forsikringer om at de nok skulle blive fundet, lød
mere og mere hult. I stedet er det væltet ind med beviser på, at de
efterretningsrapporter, som Powell i FN og Blair i det britiske Underhus førte
i marken, var oppustede, fordrejede og forfalskede. En hårdt presset Blair
har måttet acceptere en undersøgelseskommission. I USA lyder kritikken
af den amerikanske administration stadig højere.
For med de forsvundne
dræbervåben er det sidste lille figenblad, der skulle give krigen
et skær af legitimitet, også væk. FN ville ikke
Hvis
dets masseødelæggelsesvåben allerede var destrueret, som det
irakiske regime hævdede overfor FN, kan det ikke anklages for manglende
samarbejde. Hvilket Hans Blix og hans våbeninspektører da heller
ikke gjorde.
Men Fogh og Co. lyttede ikke - hverken til det flertal af danskere
og verdensborgere, der var imod krigen, eller til eksperterne som de nuværende
eller tidligere våbeninspektører. Bush og Blair ville i krig, og
Fogh ville med. Så sent som i afslutningstalen op til folketingets sommerferie
gentog Fogh sine falske påstande for krig. Retsstat Danmark?
Den
1. maj spurgte jeg i Ekstra Bladets
Frontalt, om Danmark kunne være en retsstat, når de to maleraktivister
kunne varetægtsfængsles i 70 dage uden retssag og dom.
Der er
grund til at stille det samme spørgsmål igen - på en endnu
mere alvorlig baggrund.
Hen ved 10.000 civile irakere har mistet livet på
grund af en løgn. Hvor mange soldater, der er blevet dræbt, vides
ikke. Irak er skamferet, bestjålet og i kaos, mens danske firmaer står
på skuldrene af hinanden for at få del i smulerne fra det amerikanske
fad ved den såkaldte 'genopbygning'.
Skal Anders Fogh, Per Stig Møller
og 61 folketingsmedlemmer virkelig slippe godt fra at føre Danmark ud i
en ulovlig krig, bygget på en løgn?
Vil ekkoet igen lyde på
Christiansborg, næste gang Bush vil se et 'regimeskift'?
Hvor er dræbervåbnene?
Vi er millioner, som spørger.
- End - |
