Fredsbevægelse
 

'I dag står irakerne sammen mod besættelsen'

Af Omar Dhahir

Tale ved Christiansborg ved Nej til krigs demonstration mod krig og besættelse
20. marts 2004

Et hjerteligt tillykke til det spanske folk med den historiske sejr over krigsmagerne. Det spanske folk har åbnet op for en ny æra i menneskehedens historie, hvor det afgørende ord er folkets, ikke krigsforbrydernes.

Kære venner,

For et år siden samledes vi her i et forsøg på at forhindre krigen. For jeres vedkommende var det et spørgsmål om sammenhold med de undertrykte i denne verden. For mit vedkommende var der mere i det. Det drejede sig om mit fædreland, om mine brødre, søstre og deres børn. I råbte af vrede, mens jeg græd. Det at være imod krigen er ikke det samme som at være udsat for krigen. Det at se billeder fra krigen er ikke det samme som at være offer eller at have pårørende blandt ofrene. For mig drejede det sig om familie, venner, naboer og et folk, som har været udsat for imperialisternes barbarisme og brutalitet i årtier og som stod til at skulle opleve imperialismens ondskab på en uhørt skala.

Men i dag står jeg her med helt andre følelser, end dem jeg havde for et år siden. I dag står jeg her og siger tak til verdens største klovn, George Bush, til den stakkels Tony Blair og til Bush's små allierede for hvad de har gjort for det irakiske folk. For et år siden var nogle irakere måske i tvivl om, hvad denne krig kunne betyde. De håbede på, at Bush og company muligvis kunne give irakerne noget bedre end hvad Saddam Hussain gjorde. I dag, under besættelsen er alle irakere vågnet op. Alle ved nu, at når det kommer til diktaturskab, manglende respekt for menneskerrettigheder, brutalitet, tortur, umenneskelighed og uforskammethed så har Saddam Hussein ikke været den værste. George Bush er langt værre. Hvad irakerne har oplevet under et år af besættelsen er langt værre end, hvad de oplevede i de 35 år under Saddam Hussain. I dag - og takket være Bush's barbarisme - står irakerne sammen mod besættelsen.

I dag ser jeg med stolthed på det irakiske folk, som har overlevet frygten for en krig mod verdens eneste supermagt. For syv tusinde år siden lærte dette folk verden skrivning og lovgivning. Babylon står stadig væk som et uforglemmeligt symbol fra den tid. I dag har det tilføjet endnu et aspekt til sine mange glansfulde stoltheder; det har lært verden, at selv verdens eneste supermagt kan ydmyges og besejres, når et folk beslutter sig at være frit; irakerne har lært den gale Bush, at invasionen af Irak ikke er en picnic. Hver dag falder amerikanske soldater og Bush skal regne med flere. Irakerne bliver ved, indtil kloge politikere i denne verden (fx Anders Fogh Rasmussen) kan tale Bush til fornuft, at besættelsesepoken i menneskehedens historie er forbi.

Det er irakernes folkelige modstand, der har fået Bush til at tænke sig om ti gange, før han dummer sig igen. Hvis irakerne ikke havde gjort denne heltagtige modstand, ville den gale Bush for længst have invaderet andre lande, fx Syrien eller Iran.

Kære venner

Når vi fordømmer alle former for terror og terrorisme og vold mod de civile, skal vi huske, at George Bush i dag står som et forbillede for alle blodige terrorister i verden. Det er USA, der terroriserer hele folkeslag og hele regioner og udfører massakrer mod den civile befolkning mange steder i denne verden.

Det er grådige kapitalister, der forsøger at drukne menneskeheden i blodbad, skabe konflikter og sprede fattigdom i denne verden. Ikke nok med det, men kapitalisterne forsøger i deres fremstød for penge og profit at sætte religionerne op mod hinanden. I dag fører de krig mod 300 millioner arabere og et tusind millioner muslimer under undskyldningen af 'krig mod islamisk terrorisme'. Vi ved godt, at de og de samme muslimske fundamentalister og terrorister, som de bekæmper nu, indtil for kort tid siden var i alliance mod kommunismen. Og hvem ved: Om kort tid kan de genoptage alliancen, denne gang mod buddhistisk terrorisme. Jo, det kan ske snart. Hold øje med udviklingerne i Kina, som er på vej til at blive verdens 2. eller måske 1. supermagt, altså en barsk rival til kapitalisterne i den jungle, som de selv har forvandlet verden til. Så skal Bush's nuværende allierede i krig mod buddhisterne, og selvfølgelig i alliance med de nuværende såkaldte 'muslimske' terrorister.

Kapitalisterne har ført krig mod Irak for oliens skyld. De har brugt den ene løgn efter den anden: masseødelæggelsesvåben, terrorisme, og absurd nok det at beskytte de undertrykte shiiamuslimer i Irak. De går så højt op i denne sag, at man skulle tro, at Tony Blair og Anders Fogh Rasmussen er blevet shiiamuslimer. I Irak har sunni og shii muslimer levet sammen, fredeligt, i 1500 år. I 1500 år er der ikke en eneste gang blevet registreret konflikter mellem disse to grupper. Saddam Hussains aggressioner var ikke kun rettet mod shiimuslimerne, men mod alle irakere. Det er først i dag at besættelsesmagten gør alt hvad den kan for at skabe konflikter mellem disse to muslimske grupper, for at fremstille irakernes sag som om den drejer sig om sunni og shii muslimer. Det er ikke sagen i Irak. Irakerne er ikke kun sunni og shii muslimer. I Irak som alle andre steder er der fattige og rige; socialister og kapitalister; demokrater og antidemokrater; internationalister og nationalister. Der er i Irak en venstrefløj og en højrefløj. Sagen er at der er et forenet folk, der besidder verdens 2. største oliereserve, og at der er grådige multinationale koncerner, der vil udnytte olien. Kapitalisterne tror ikke på de religioner vi kender. De har deres egen gud; den hedder PENGE. De har deres egen hellige bog; den hedder løgn encyklopædien; og deres højtidelige ritualer går ud på at ofre menneskeblod for olie og profit

Kære venner

30. juni vil amerikanerne overgive magten i Irak til irakerne. Der er flere ting i denne komedie. Men der er også noget ved 30. juni, som verdenssamfundet endelig bør bekymre sig for. Hvorfor har Bush besluttet sig at udføre denne komedie? Hans påståede mission - demokratisering af Irak - er endnu ikke fuldført, og terrorismen (som han kalder irakernes modstand) er endnu ikke blevet udryddet. Hvorfor vil denne klovn så trække sig ud af de irakiske byer og overgive magten til et regeringsråd, hvis medlemmer stadigvæk overnatter på hoteller beskyttet af besættelsesstyrkerne og ikke tør vise sig på gaden?

Hvorfor? Fordi George Bush vil have ro og fred i medierne fra juni til valgdagen i november. Han vil ikke have beretninger om dræbte amerikanske soldater, eller nedstyrtede amerikanske fly i Irak. Men George Bush ved godt, at hans ønske om ro ikke falder sammen med den irakiske modstandsbevægelses beslutning om at sparke besættelsesmagten ud af Irak. Han ved, at modstanden ikke ophører. Tværtimod, helvede kommer til at bryde løs netop efter 30. juni, så Bush ikke kun bliver sparket ud af Irak, men også ud af det hvide hus.

Vigtigst i Bush's plan er, at han i den periode mellem juni og november har brug for et menneskeskjold, som de amerikanske soldater kan gemme sig bag. Og hvem skal dette menneskeskjold bestå af? De irakiske politistyrker og Bush's allieredes soldater. Det vil sige, at japanske, polske, koreanske, bulgarske og desværre også danske soldater skal fungere som et menneskeskjold så amerikanske soldater ikke falder og amerikanske medier ikke bringer beretninger om dræbte amerikanere, så Bush i ro og fred kan kæmpe for endnu en rergeringsperiode i det hvide hus.

Jeg forstår ikke, hvorfor danske unge mænd skal være menneskeskjold for Bush's genvalg. Den danske befolkning skal vågne op og lægge mere pres på Anders Fogh Rasmussen og tvinge ham til at bringe de danske soldater hjem. Det er en skændsel at danske soldater skal ofres for Bush's genvalg.

Og jeg vil gerne sige et par ord til vores kære statsminister.

Kære statsminister

For ikke så længe siden stod du i Folketinget og kritiserede de danske partier i Folketinget under den tyske besættelse af Danmark, som ikke støttede modstandsbevægelsen. Du glemte åbenbart, at du selv er med til at besætte et andet land! Eller er det måske, fordi du tror, at den amerikanske besættelse af Irak er noget andet end den tyske besættelse af Danmark?

En besættelse - kære statsminister - er en besættelse. Du skal også huske, at amerikanerne har ødelagt Iraks infrastruktur og kulturarv; de forgifter irakernes drikkevand; de slår irakernes unge mænd ihjel for øjnene af deres mødre og børn; de terroriserer enhver familie i Irak. Amerikanerne - min kære statsminister - har ødelagt Irak, de har dræbt to millioner irakere under deres 13 års sanktioner, og de har åbnet Irak for alverdens røvere fra Japan til Estland. Alligevel, kære statsminister, jeg ser bort fra det hykleriske i din kritik, og tager dig på ordet. Jeg opfatter den som en opfordring til alle, hvis lande bliver besat - aktuelt irakerne - at gøre modstand mod besættelsen. Og jeg lover dig, at enhver iraker vil gøre modstand, indtil Bush forlader Irak på samme måde Hitler forlod Danmark.

Jeg forstår også, at der er danske politikere, som er bekymret for det danske erhvervsliv, og derfor har de sagt god for Danmarks deltagelse i besættelsen af Irak. Jeg vil sige til disse politikere: Hvis I virkelig vil fremme det danske erhvervsliv, så lad de danske firmaer sælge fetaost, æblejuice og andre fødevarer til irakerne og araberne. Det vil gavne det danske erhvervsliv og det danske folks interesser i Irak og Mellemøsten tusind gange mere og bedre end at lade A. P. Møller sprede amerikanernes giftgas, uran og sygdom- og dødbringende våben i Irak. De skal bare vide det: Amerikanerne har ingen fremtid i Mellemøsten. Før eller senere sparker irakerne Bush og Blair ud af Irak. Ligesom de sammen med palæstinenserne sparker den blodtørstige, krigsforbrydere Sharon ud af de besatte områder i Palæstina.


Kære venner

Besættelsestiden er forbi i menneskehedens historie, men vi ved, at der er nogen, der ikke har forstået det endnu, så derfor må vi sammen vise dem det. Det spanske folk har rettet et hårdt slag mod Bush's ondskabens akse og overbevist verden, at demokrati og folkeligt sammenhold er vejen til at besejre de nye fascister. Irakerne ser frem til at se andre folk vise samme sammenhold og støtte dem i deres kamp for frihed. Det første skridt for vores vedkommende er at lægge pres på regeringen for at trække de danske soldater ud af Irak. Vi skal råbe højt: Træk de danske tropper hjem, Anders. Lad være med at lade Bush bruge dem som menneskeskjold i sit forsøg på at blive genvalgt.

Omar Dhahir er iraker, bosat i Danmark og lektor ved Syddansk Universitet.
Han er bl.a. bidragyder til bogen 'Irak - er freden brudt ud? (Klim 2003)

- End -