Fredsbevægelse
 

Falluja
12. november 2004

Af Hind Kjær


Klik og forstør

Tale holdt af Hind Kjær, formand for Lad Iraks folk leve, ved fakkeldemonstrationen mod massakren på Falluja, arrangeret af Nej til krig, foran USAs ambassade i København 12. november 2004

Børn og kvinder i Falluja bliver i øjeblikket slagtet i demokratiets navn. I USA's navn, og i Danmarks navn.
Hvor mange der bliver slagtet får vi nok aldrig at vide. Al mediedækning fra stedet er kontrolleret af USA, - alle billeder vi ser i TV, er fra journalister der er i følgeskab med de amerikanske tropper.

Fra telefonsamtaler med enkeltpersoner som befinder sig på stedet er det dog blevet rapporteret, at store dele af byen flyder med lig og iturevne legemsdele efter bomber og massakrerne. Kun få har kunnet begraves.

Før angrebet blev sat ind havde invasionsstyrkerne bombet og smadret samtlige hospitaler og nødhjælpsklinikker.

Det skønnes at en tredjedel af civilbefolkningen, ca. 100.000 personer stadig befandt sig i Falluja. - da USA marine og den såkaldte Iraks Nationale Hær, (som for 90 % stadig består af private militser) stormede byen. De siger at de nu kontrollerer mere end halvdelen af byen. En by som består af et virvar af huse og smalle gader. Jeg tror ikke der er nogen kontrol - nogen orden foreløbig.

Jeg får det dårligt når jeg snakker om det. For mig ligner det, det som skete i Gernika - i den nordspanske provinsby i 1937, hvor Franko fik Hitler til uprovokeret at bombe, smadre og udrydde store dele civilbefolkningen. Det symbol som FN har haft for en massakre, som det aldrig må ske igen.

Hvorfor sker det nu igen, det som aldrig måtte ske?
Og hvorfor netop Fallujah? Det er en by som ellers har undgået lovløsheden, med røverier, mord, bortførelser og afpresninger etc. som ellers har hærget resten af Irak.

Byen krævede selvstyre, og at besættelsesstyrkerne skulle holde sig væk fra byen.
Det er en amerikansk hævnaktion. Kun hævn, hævn og hævn. Ikke noget andet, og det er nu blevet symbol på at amerikanerne ikke kan styre Irak.

I april oplevede amerikanerne klar fiasko i Falluja. De kunne ikke invadere byen og måtte indgå kompromis hvor Falluja undgik de amerikanske soldaters tilstedeværelse. Det amerikanske angreb nu har kun en eneste grund. Hævn for at Falluja-borgerne ikke kan accepterer deres besættelse.

Der er ingen Al Zarqawi , og heller ingen andre fanatiske satanistiske islamiske ekstremister i Falluja. Det har Fallujaborgerne selv forklaret i deres nødråb til Kofi Anan. Men i de vestlige lande bliver man ved med at dæmoniserer alle som er modstandere af besættelsen.

I virkeligheden er Falluja bare en by i Irak som mange andre. Og det amerikanske militær har da også udpeget 30 byer i Irak, som kan vente sig. Hvor besættelsestropperne ikke har kontrol over situationen. Hvor modstanderne står stærkt. Hvor befolkningen støtter modstandskampen. Hvor de amerikanske imperialistiske overtagelsesplaner er ude af kontrol og ligger i grus.

Hele Irak, fra Mosul i nord, til Basra i syd, er i oprør. Lige nu er amerikanerne ved at omringe Romadi, - dér skal borgerne formentlig have den næste demokratiseringstur.

Men som vi har set det før, i Bagdad, i Samarra og i andre byer. Amerikanerne kan angribe indbyggerne med ødelæggelse og drab, men de kan ikke holde styr på byen.

De muslimske ledere som før gik med i den politiske proces, men som på grund af Falluja nu har villet trække sig, er blevet anholdt af amerikanerne. De trues. De skal deltage i valget. De er selvfølgelig blevet forbavset og nervøse. Som de har sagt: De troede det var et irakisk valg.
Men i Irak kommer valget til at foregå med en pistol for panden, - hvis det da kommer til at foregå.

Valg eller ej - Irakerne vil aldrig accepterer en besættelse!

Til de folketingspolitikere som går ind for at der skal være danske tropper i Irak, vil jeg sige:
I lyver når I påstår at Kofi Anan har bedt Dammark om at deltage med tropper til at legitimere og stabiliserer den død og ødelæggelse USA har i gang i Irak.
I er i gang med at trække alle civiliserede værdier ned i sølet.

- End -