Fredsbevægelse
 

Nazismen i medvind

Af Frede Klitgård

På nazistisk foranledning overvejer Rigsadvokaten at rejse tiltale mod modstandsfolk for stikkerdrab under besættelsen

Frede Klitgård (f. 1923) er formand for veteranorganisationen Aktive Modstandsfolk og redaktør af det antifascistiske tidsskrift Håndslag

Lagt på nettet 5. december 2004

Ifølge oplysninger i pressen (her refereret efter Berlingske Tidende den 7. november 2004) har rigsadvokat Erik Bjørn Merlung efterkommet en politianmeldelse fra Jonni Hansens nazistiske gruppe DNSB (Danmarks National-Socialistiske Bevægelse) og vil nu undersøge, om der er grundlag for at rejse tiltale imod fem tidligere modstandsfolk for at have begået drab/mord under den tyske besættelse 1940-45.

De fem har på en måde selv bedt om at komme i vanskeligheder og har påkaldt sig søgelyset fra folk, der i hvert fald ikke vil modstandsfolkene og deres omdømme noget godt. De fem deltog frivilligt i en voldsomt opreklameret bog 'Efter Drabet' af journalist Peter Øvig Knudsen, og nogle at dem berettede her bl.a. om deres deltagelse i likvidationer af stikkere. Som en fortsættelse medvirkede de senere i en kontroversiel og også ihærdigt markedsført såkaldt dokumentarfilm 'Med ret til at dræbe' af samme Peter Øvig Knudsen og Morten Henriksen.

Også her rettede 'femgruppen' forskellige anklager imod tidligere medkæmpere og imod sig selv. Dette må siges at være ganske mærkeligt, idet modstandsfolk ikke var udstyret med nogen særlig fortrydelsesret. Kampen var her og nu. Modstandsbevægelsen bestod udelukkende af frivillige, og enhver havde mulighed for at trække sig ud efter eget valg.

Både i bogen og i filmen er hele baggrunden for likvidationerne udraderet, skønt de næsten 20.000 arresterede og over 6000 deporterede modstandsfolk var ofre for de landsforræderiske stikkeres 'arbejde' og intriger.

Aktive Modstandsfolk tager skarpt afstand fra de fem aktører, som gennem deres handlinger og ubeviste påstande forvansker modstandsbevægelsens forsvarsmæssige krigshandlinger og tilsværter for længst afdøde og derfor forsvarsløse medkæmpere ved f.eks. at stemple dem som skydegale 'lejemordere'. De har derved svigtet tidligere løfter og forpligtelser til at beskytte de modstandsfolk, som i nødværge og i hele modstandsbevægelsens interesse nødtvungent påtog sig den belastende opgave det var at foretage likvidationer.

Problemfyldte folk

For en ordens skyld skal det oplyses, at en at de fem, Herluf Rasmussen, ikke som påstået har været medlem at sabotagegruppen Bopa. Netop for at undgå omklamring af uvedkommende blev alle virkelige medlemmer af sabotageorganisationen registreret efter krigen. Den pågældende er ikke opført i medlemsfortegnelsen.

En anden 'anklager', advokat Erling Andresen, må befinde sig i en lidet misundelsesværdig mental tilstand. Han angriber gamle modstandskammerater, selv om han som afhøringsleder er fuldt vidende om, at der blev udfoldet ganske store og ofte livsfarlige anstrengelser for at sikre, at mistænkte stikkere virkelig var skyldige.

En vis Volmer Nissen, der i sin tid var politifuldmægtig og senere kendt politiadvokat, præsenteres af Peter Øvig Knudsen som 'modstandsmand' og optræder som 'vidne'. Men det er ikke lykkedes at finde spor af ham i tilgængelig litteratur fra eller om besættelsestiden. Han figurerer ikke i hverken Holger Danskes, Bopas eller andre modstandsgruppers annaler. Volmer Nissen figurerer mærkeligt nok heller ikke i kollegaen dr.jur. Ditlev Tamms omfangsrige beskrivelse af 'retsopgøret efter besættelsen'. Måske har den blinde høne fundet et korn, men det synes særdeles tvivlsomt. Derfor må forfatteren fremlægge behørig dokumentation for Volmer Nissens påståede modstandsarbejde.

En gammel løgnehistorie

Modstandsbevægelsen kan naturligvis ikke og skal ikke påtage sig ansvaret for, hvad nogle udefra kommende, påklistrede eller personlige lykkejægere har begået af eventuelle forbrydelser under falsk dække af at være modstandsfolk.

Den nyeste bølge af angreb imod modstandsbevægelsen gentager en gammel løgn om, at frihedsbevægelsen efter krigen modsatte sig politimæssig efterforskning af drabssager. Den dengang kendte politikommissær H.C. Andersen og kriminaloverbetjent Hans Andersen var ledere af den særlige illegale politiafdeling, som efter den tyske aktion imod det danske politi den 19. september 1944 udarbejdede det såkaldte stikkerkartotek over mistænkte angivere og andre forrædere, og ligeledes kartoteket over de såkaldte clearingdrab samt journaler over røverier mv.

Dette arbejde blev udført med base i en hemmelig 'politistation' på H.C. Ørsteds Vej. H.C. Andersen var medlem af Frihedsrådets arrestationsudvalg, og hans og hans folk fik efter befrielsen til opgave at undersøge drabssager, herunder likvideringer, hvor der forelå mistanke eller anmeldelse om mulige fejl. Det var hans afdeling, som trods de store vanskeligheder, bl.a. manglende vidner og anden bevisførelse, rejste land og rige rundt og bl.a. opklarede ni fejlagtige likvideringer, som blev indrømmet, ligesom der blev givet offentlige undskyldninger til de pårørende.
Dermed mente politikerne og mange andre, at hele sagen om drabene under besættelsen var et afsluttet kapitel.

Natten til den 8. august 1944 blev disse 11 danske modstandsfolk afhentet i deres celler på Shellhuset i København og henrettet ved hovedvej 1 syd for Roskilde.
En af morderne HIPO-manden Walther Rasmussen har ligesom Søren Kam fået 'asyl' i Tyskland, aldrig blevet afhørt, udleveret eller stillet for en dansk domstol.

Kun ganske få af de mange hundrede 'clearingmord', det vil sige besættelsesmagtens og danske SS- folks terroristiske mord på tilfældige danskere, blev opklaret. Den opgave og retsforfølgelse af mange tyske og danske krigsforbrydere lod myndighederne løbe ud i sandet. Mange gik helt fri. Det gælder bl.a. mordere som Søren Kam, Walther Rasmussen og mange andre, således som redaktør Erik Høgh-Sørensen redegør for i bogen 'Forbrydere uden straf' (Forlaget Documentas 2004).

Clearingmordene, dvs., nazisternes terroristiske snigmord, interesserer ikke Peter Øvig Knudsen & Co. en døjt. De leverer et lysende eksempel på grov proportionsforvridning og journalistisk inkompetence, og de fremstår som utroværdige propagandister.

Den store begrebsforvirring

Med sin optræden 60 år efter begivenhederne har 'femgruppen' medvirket til at skabe en vis forvirring. Modstandsbevægelsen, der ikke havde nogen fælles, operativ ledelse, var blevet skabt ved mange menneskers mange initiativer der havde til formål at organisere og koordinere kampen for Danmarks fred og frihed.

Alligevel faldt trådene sammen til en slagkraftig modstand, der var kendetegnet ved tre hovedgrupper, nemlig
1) sabotører, der angreb fjendens produktions- og transportapparat, fabrikker og jernbanenet,
2) produktion og udbrede af den illegale presse samt
3) opstilling af væbnede grupper, der fortrinsvis skulle sættes ind ved en allieret invasion.

Modstandsbevægelsen anvendte kun den mest nødvendige vold, og der blev aldrig i Danmark udviklet en partisanbevægelse som i mange andre besatte lande. Ansvarlige modstandsfolk anvendte ikke terroristiske midler. Dengang var ingen i tvivl om, hvornår sabotører eller likvidationsfolk havde været i aktion.

Det var noget andet med fjenden, dvs., tyskere og danske forrædere i og uden uniform, som var gået i tysk tjeneste, og optrådte som agenter, stikkere og torturbødler, ligesom de i hævntørst fiskede i rørt vande ved at foretage hundredvis at snigmord på 5ageslø5e danskere. Det var også sådanne terrorister, der sprængte tog i luften og dræbte passagerer, ligesom de for at skabe frygt og utryghed sprængte et stort antal biografer, teatre og andre bygninger. Sådanne handlinger blev kaldt 'schalburgtage' efter lederen af forræderne i det nazistiske Frikorps Danmark.

'Almindelige mennesker' havde intet besvær med at skelne sabotørernes og landsforrædernes handlinger fra hinanden. Det indgik ikke på nogen måde i modstandsfolkenes 'program at benytte terror som et middel i modstandskampen. Tværtimod blev der gjort meget for at undgå voldsanvendelse. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at der trods manglende erfaring og teknisk kunnen kun skete ganske få ulykker i omgangen med sprængstof og våben.

Nazisme er kriminel forbrydelse

Aktive Modstandsfolk finder det i høj grad kritisabelt, at rigsadvokaten og andre springer afsted, blot fordi NaziJonni kalder. Nazismen var/er ikke en politisk mening, men en kriminel sammensværgelse.

Dette blev fastslået ved de allieredes stormagtskonference i Potsdam 1945, og her blev der nedlagt forbud imod nazismen og dens genoprettelse. Med dansk tilslutning blev dette forbud bekræftet af krigsforbryderdomstolen i Nürnberg, og det indgik også i grundlaget for de Forenede Nationer (FN), der blev stiftet med dansk deltagelse som en anerkendelse af den danske frihedskamp.

Anden Verdenskrig var fascismen/nazismens ytringsfrihed i fuld udfoldelse og blev totalt opbrugt med mere end 55 millioner dødsofre og store dele at Europa forvandlet til ørkenlandskaber. Jonni Hansen og hans heilende garde reklamerer selv med at være Hitlers arvtagere, der vil 'videreføre og videreudvikle' det morderiske naziregime.

Nazisterne støttes af de politiske partier, der i Folketinget optræder i rollen som nazismens livredder og endog regelmæssigt fodrer terroristerne med skatteyderpenge, der foreløbig overstiger en halv million kroner. Beløbene, der bl.a. anvendes til virkelig afskyvækkende racistisk og antijødisk løgnepropaganda, sendes løbende af kulturministeriet - hvilken nederdrægtig hån af kulturbegrebet - til de 'danske' nazister i 'bunkeren' på Hundige Strandvej 153 i Greve syd for København.

Disse bevillinger skal ses i lyset af, at fange- og modstandsforeninger og andre antinazistiske organisationer er blevet frataget de naturlige tilskud til deres oplysningsarbejde, eller at beløbene er blevet kraftigt beskåret.

Aktive Modstandsfolk gør for 117. gang opmærksom på, at den politiske og økonomiske støtte til nazismens trivsel også er en grov krænkelse af den internationale konvention til bekæmpelse af racismen, som Danmark har undertegnet. Konventionen forbyder direkte offentlige institutioner at yde økonomisk og anden støtte til udbredelse af racisme. Og det er jo netop nazisterne formål og påviseligt netop det, de gør, bl.a. på skoler, ligesom de forurener æteren med radiopropaganda og oplæsning af Hitlers 'værk' 'Mein Kampf'. Racismen er en vigtig del af nazisternes ideologiske eksistensgrundlag.

Stop den kriminelle nazigruppe

Det burde være kendt, at Jonni Hansen oprettede en terroristisk gruppe. Den danske naziführer blev f.eks. selv idømt halvandet års fængsel, fordi han med bil forsætligt forsøgte at dræbe demonstranter og tilføjede en af dem livsvarige mén, mens andre blev alvorligt kvæstet.

Et medlem af nazibanden, Thomas Derry Nakaba, fik otte års fængsel, mens to andre, Michael Volder og Nicky Steengaard, fik hver tre års fængsel for at have fremstillet og afsendt brevbomber i et forsøg på at myrde flere forskellige antinazister i bl.a. London. Bomberne blev i tide fundet og uskadeliggjort - ikke af dansk, men af svensk politi i Malmö.

Da rigsadvokat Erik Bjørn Merlung efter lang tids dvale endelig vågnede til dåd, hoppede og sprang han for Jonni Hansen. Kan du høre, hvordan han klaskede hælene sammen? Fornemmer du, hvordan han indtog stram retstilling - som politiet gjorde 'i de go'e gamle dage', da det var Gestapos og dets torturbødlers forlængede arm?

1992: Brevbombe mod Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade dræber den 29-årige aktivist Henrik Christensen

Vi spørger rigsadvokaten og regeringen: Hvorfor er der aldrig taget alvorlige skridt til at opklare det bestialske brevbombemord på den dengang 29-årige antifascist Henrik Christensen i Søllerødgade den 16. marts 1992?
Skønt alle spor peger på nazisterne som 'gerningsmand', var politiet og efterretningstjenesten mere interesseret i at kortlægge og registrere den myrdedes omgangskreds i 'Internationale Socialister'.

Aktive Modstandsfolk henstiller til de ansvarlige myndigheder, der påberåber sig at ville bekæmpe terrorismen, at de straks tager fat på at genoprette det forsømte og spærrer vejen for de nazistiske terroristers fortsatte virksomhed.

Aktive Modstandsfolk
Bestyrelsen

Først offentliggjort i Kommunistisk Politik 23, 2004
Originalartikel her

Om danske krigsforbrydere se også:

Søren Kam: Naziterror - Tyvstartede tyske dødspatruljer
Af Frede Klitgård, KP 16, 1998

Frede Klitgård: Søren Kam skal for retten og dømmes
Berlingske Tidende/Localeyes (video/Adsl) 07.12.2004
Samme til modem

Besættelsesdrab for retten
Fyens Stiftstidende 06.12.2004

Om den i Frede Klitgårds artikel nævnte Walter Rasmussen findes på nettet følgende artikel (af Søren Kams danske ven Erik Haaest)
De 11 mord på hovedvej A1

- End -