International fredsbevægelse
 

Blair Out! Troops Out!

London-dagbog
ESF 2004

Af Henning Paaske Jensen
Kommunistisk Politik 21, 2004



Europæisk Socialt Forum London 2004 -
Den tidligere israelske helikopterpilot Jonathan
Klik på billederne og forstør


Torsdag den 14. oktober:

Det var første gang jeg skulle deltage i Europas Sociale Forum - London var en overkommelig mulighed.
Havde klar i min bagage at ESF i 2002 i Italien havde samlet 2 millioner til demonstration imod krig og været med til at sætte den 15. februar til den succesfulde verdensomspændende aktionsdag mod krig

Ankomst torsdag med dobbeltdækkerbus med nogle og halvfjerds deltagere fra hele Danmark i en fællestransport arrangeret af Nej Til Krig. Sammen med tusinder af andre deltagere indlogeret i The Dome tæt ved Themsen, et kæmpetelt med form som en halvkugle - vores fælles internationale, globale overnatningssted i 3 nætter. Det var primitivt, men rent og vi kom til at holde af det og det liv og den samhørighed det rummede

Fredag/Lørdag 15.-16. oktober

Som aktiv i Boykot Israel kampagnen og Nej til krig skulle der sættes fokus på USA's terrorkrig og modstanden mod besættelsen af Irak og Palæstina.

Fredag formiddag og lørdag eftermiddag var der to Palæstina-forsamlinger. På begge møderne var der deltagelse af bl.a. Jamal Juma fra Kampagnen mod apartheidmuren i Palæstina samt israelske refuseniks.

På det store plenarmøde deltog den fremtrædende palæstinenser Mustafa Barghouti med et fremragende oplæg. Det blev konkluderet, at der nu i Europa er opstået et skarpt misforhold mellem holdningen hos flertallet i befolkningerne og holdningerne hos regeringer og parlamenter.

Mustafa Barghouti

Mens folkene er vundet for den palæstinensiske sag og deres rettigheder, fortsætter regeringerne med at støtte Israel. At vi som repræsentanter for folkene i Europa har ansvar for at sætte en massebevægelse i gang og tvinge regeringer til at afstå fra at handle med Israel - helt på samme måde som det skete i forhold til Sydafrika under apartheid. Sanktioner og boykot må presses i gang gennem pres fra folkelige bevægelser og fagforeninger.

Stop The Antiapartheid Wall-kampagnens leder Jamal Juma fastslog:
- Der eksisterer FN resolution om at Israel skal trække sig ud af de besatte områder. Det er det, kampen drejer sig om, og ikke alle mulige såkaldte "fredsløsninger" sat i værk for at tage presset bæk fra Israel og undergrave klare FN-resolutioner og palæstinensernes legitime krav.

Refusenik'en: Den israelske tidligere helikopterpilot Jonathan om hans samvittighedsopgør og rollen som teknologisk morder. - Jeg har ikke lært at tale til store forsamling men jeg har lært at sige Nej, når min samvittighed byder det. Min helikopter-karriere er slut - en ny mission er begyndt.

En anden israelsk refusenik fordømmer den israelske besættelse

Fredag stor forventning til aftenens stort anlagte Irak-plenarmøde. En stor mand sad som en statue helt til venstre omkranset af vagter og personlige hjælpere. Afsløret i engelsk presse af George Galloway som støtte for Alawi og USAs og Englands besættelsestropper.

Manden (Subhi al Mashadani) skulle være første taler. Da mødet startede kom en gruppe på op mod hundrede personer ind under råb om, at forræderen ikke skulle have lov at tale - han skulle ud. Tænkte de har en pointe - men den er jo ikke forklaret bredt til folk. Efter længere tids kaos valgte sidste taler Lindsey German at holde sin tale uden stor ørenlyd.

Da turen kom til Mashadani tog protesterne fart. Irakeren nåede kun at sige 3 ord, før vagterne valgte at få ham ud p.g.a. fremstormende folk.
Mange var ærgerlige over, at de ikke havde kunnet høre talere. Men tingene vendte sig - manges holdning var blandet med eftertænksomhed: Hvordan kunne man invitere denne mand, når der kæmpes på liv og død i Irak? Man må håbe der er nogen, der har røde ører

Næste aftens Irak-møde blev en form for erstatning for det aflyste. Et glimrende møde. Der var talere fra antikrigsbevægelsen i Spanien og Polen. Der var den skotske fagforeningsleder Chris Nineham, der opfordrede Blair til at sende sine børn i krig i stedet for arbejderklassens.

George Galloway

George Galloway nævnte, at der findes massegrave, USA ikke leder efter. De grave som rummer omkring 1 millioner, som er dræbt på grund af mere end 10 års sanktioner. Den fremtrædende repræsentant for det muslimske samfund i UK Tikriti holdt en meget flot tale om, hvorfor Irak ikke kan lide USA: Opremsede alle deres dårlige erfaringer fra tiden under Hussein, sanktionerne og frem til i dag. Om det aflyste møde konstaterede han lakonisk: - Man kan ikke invitere en racist til panelmøde hvor vi diskuterer styrkelsen af kampen mod racismen.

Søndag den 17. oktober

Som nye eksperter i undergrundsarbejde (the Tube) fra The Dome i Syd-London til Palace Alexandria i Nord-London nåede vi frem i god tid inden The Assembly - det afsluttende plenum - startede.

Den senere vedtagne appel blev i hovedlinier gennemgået af fremtrædende folk fra de forskellige områder. Det er en appel som ikke mindst handler om at omsætte de mange gode diskussioner om styrket modstand mod krig og besættelse, mod nyliberalisering, EU-forfatning og racisme til fælles handling. ESF er ikke blot er en diskussionsklub - men et af de steder, hvor den kæmpende bevægelse får inspiration og udvikler den fælles kamp.

Men man må også gøre sig klart, at politisk set er appellen et reformprogram, ikke en revolutionær platform. Den socialdemokratiske (socialistiske) indflydelse - ideologisk og politisk - i bevægelsen er stærk. Ikke mindst i holdningen til EU. Modsætningerne vil kunne gå hen og blive meget skarpe.

Med appellens konkretisering af en række vigtige manifestationer var der varmet op til søndagens kæmpe-demonstration, arrangeret af Stop The War-koalitionen.
Forsamlet omkring Nej til Krigs banner begav vi os entusiastiske via undergrunden hen mod opsamlingspladsen for demonstrationen. Men at hæve et banner før demonstrationen er "farligt" og ulovligt og bør stoppes omgående, mener politiet. Banneret bliver taget ned og hejst igen ligeså snart de er ude af syne.

Se billedreportagen fra demonstrationen her

Der er en fortættet stemning af god energi og sammenhold. Fløjter købes. Hundredvis af skilte står dér og andre steder til udlevering og betød at demonstrationen ofte på afstand udgjorde en skov af skilte med som BUSH OUT- TROOPS OUT - BLAIR OUT. Demonstrationen var som altid i London også præget af mange skilte og bannere med solidaritet med Palæstina og modstand mod Muren. Også mange fagforeningsbannere var meget synlige. Og lokale bannere fra forskellige byer og områder. Og fra forskellige lande: Der var folk fra mere end 70 lande i den internationale demo.

Igennem 3 timer henholdsvis stod vi - gik vi (oftest tæt sammenpakkede) rundt i indre London, krydsede Themsen og vendte tilbage floden ved Big Ben og Parlamentet. Vi gik rundt forbi Downing Street 10, hvor Blair holder til. Her blev råbene Blair Out, Troops Out! endnu mere intense. Demontrationen var krydret med trommehvivler, musik og improviseret trillefløjteakkompagnement. Også Viva Viva Intifada gjaldende igennem gaderne. Især de italienske og spanske grupper var med til at sætte en dynamisk og interaktiv stemning.
Kampråb blev mødt med kvitteringer fra fløjter.

De sorte skyer truede med regn, men holdt sig i skinnet - lige indtil vi nåede frem til Trafalger Square, hvor et skybrud til sidst tvang os over til husmurene og senere ned i undergrunden, hvor vandet skyllede ned af trapperne. Folk stod som sild i en tønde.
Allerede inden vi var nået frem til det tætpakkede Trafalger Square havde der været en række flotte fremtrædende talere. I praksis er det umuligt under så store forhold at forsamle alle om talerne - og det er jo lidt af et luksusproblem.

En fantastisk dag var overstået og havde givet gejst og undertrykte træthedsfølelsen og gjorde 18 timers hjemrejse i bus til en overkommelig rejse.

Læs appellen her

Næste Europæiske Sociale Forum vil blive afviklet i Grækenland (Athen) om halvandet år.

- End -