USA i Irak
 

Irak: Dødspatruljer som udvej

Af Christy Harvey, Judd Legum og Jonathan Baskin

Center for American Progress
Alternet 10 januar 2005

Konfronteret med et uhåndterligt oprør i Irak er Pentagon i færd med at vende tilbage til sine slette gamle metoder. Husker vi El Salvador?

Blodige støvler - USA er militært i vanskeligheder i Irak og vil nu bruge dødspatruljer i stor stil - som tidligere i El Salvador, Guatamala, Honduras og Nicaragua - og som Israel med dets 'målrettede drab' på palæstinensiske ledere.

For at kunne håndtere det eksplosive oprør overvejer Pentagon at oprette nye hemmelige dødspatruljer i Irak. Men Pentagons splinternye løsning på demokrati i Mellemøsten er faktisk at vende tilbage til den forkastelige "Salvador udvej," den hemmelige operation, der blev iværksat af Reagan administrationen i 1980´ernes El Salvador. Dengang tilskyndede de Forenede Stater, konfronteret med udsigten til en tabt krig imod de salvadoranske oprørere, til oprettelsen af "nationalistiske" styrker, "der angiveligt indbefattede såkaldte dødspatruljer", og som dræbte snesevis af uskyldige civile.

I dag har Pentagon ifølge en eksplosiv ny artikel i Newsweek støvet denne model af og har lagt et forslag på bordet om at "rådgive, støtte og muligvis træne" hemmelige irakiske dødspatruler, "sandsynligvis bestående af håndplukkede kurdiske Peshmerga krigere og shiitiske militsmænd, med henblik på at opsøge Sunni oprørere og deres sympatisører, endog på tværs af den syriske grænse."

Det er uklart, om den aktuelle foreslåede politik skal dirigere de irakiske patruljer til at snigmyrde deres bytte eller "snuppe" dem og sende dem til hemmelige faciliteter m.hbl.p. afhøring. Kort sagt: patruljerne vil enten være lejemordere eller kidnappere/torturbødler.

De Forenede Stater har fornylig været under alvorlig kritik for bortføre mistænkte til lande med problematiske forhørsteknikker. Fornylig blev f.eks. en tysker angiveligt kidnappet af makedonske myndigheder, overgivet til de Forenede Stater og fløjet til et fængsel i Afghanistan, hvor han hævder at være blevet slået gentagne gange, udelukkende fordi han havde et navn der lignede en af de 9/11 mistænkte. Andre rapporter viser, at CIA har betjent sig af hemmelige private jetfly til at transportere mistænkte til steder med forfærdelig en menneskerettigheds status, som Ægypten, Jordan, Afghanistan og Libyen.

Forsvarsminister Donald Rumsfeld har peget på El Salvador som en model for Irak. Og i forbindelse med de seneste præsidentielle debatter erklærede vicepræsident Dick Cheney:
"For tyve år siden havde vi en lignende situation i El Salvador. Vi havde et guerilla-oprør, der kontrollerede næsten en tredjedel af landet, 75.000 mennesker døde. Og vi afholdt frie valg ... Og i dag er El Salvador ikke så lidt bedre, fordi vi afholdt frie valg."

Ifølge en 1993 FN sponsoreret sandheds-kommission blev op til "90% af grusomhederne i konflikten "begået af den US sponsorerede hær og dens stedfortrædere, " hvor oprørerne var ansvarlige for 5% og de resterende 5% ubestemte." Disse dødspatruljer "halshuggede medlemmer af den civile befolkning og oprørsgrupper. De torturerede deres gidsler, var ansvarlige for deres forsvinden og henrettede dem sædvanligvis."

John Negroponte, den nuværende amerikanske ambassadør i Bagdhad, er ikke ubekendt med disse dødspatruljer. I 1980´erne tjente Negroponte som amerikansk ambassadør i Honduras.

John Negroponte: Amerikansk terrorist

På den tid var han på venskabelig fod med chefen for den honudranske nationale politistyrke, general. Gustavo Alvarez Martinez, der også var leder af den berygtede Battalion 316 dødspatrulje. Battalion 316 "kidnappede, torturerede og myrdede mere end 100 mennesker mellem 1981 og 1984."
Iflg. Kenneth Roth, den administrerende direktør for Human Rights Watch, "Indtog Negroponte offentligt en ser-intet-ondt-i-det holdning til denne dødspatrulje hær."

Præsident Bush udnævnte også den neokonservative Elliott Abrams til at være sin senior rådgiver for Mellemøsten. Abrams var også en trofast støtte af Salvador udvejen i 1980´erne: da aviserne "rapporterede at en amerikansk trænet militærenhed havde massakreret hundreder af landsbybeboere i den lille salvadoranske landsby El Mozote, fortalte Abrams kongressen at historien ikke var andet end kommunistisk propaganda."
Da han blev konfronteret med FN´s rapport ifølge hvilken det overvældende flertal af "grusomheder i El Salvador´s krig blev begået af Reagan-støttede dødspatruljer," var Abrams svar: "Administrationens arkivalier om El Salvador fortæller om fabelagtige resultater."
Abrams blev sigtet for at lyve overfor kongressen om Iran-Contra i 1987 - han blev benådet af George H.W. Bush i 1992.

Originalkartikel:
The Death Squad Option

Oversættelse: Hans Pendrup

Da Negroponte for snart et år siden blev udnævnt til USA´s ambassadør i Irak bragte Stop Terrorkrigen uddrag af pressekommentarer under overskriften:

Retur til Reagan og dødspatruljerne? John Negroponte som amerikansk Irak ambassadør.

Artiklen sætter fokus på den udenrigspolitiske kurs, som af en kreds af den nuværende administrations toplag blev formuleret allerede i 1997 med principerklæringen Project for a New American Century (PNAC). Med valget af Negroponte som først USA´s FN-ambassadør og siden ny ambassadør i Irak markerede Bush administrationen allerede i 2001 sin genoptagelse af Reagans kriminelle Iran-Contra politik, der nu kommer til direkte udtryk i Pentagons overvejelser over oprettelse af dødspatruljer i Irak. (HP)

Se også:

Bush udnævner terrorist som amerikansk ambassadør i Irak
af Michel Chossudovsky
24 April 2004

Negroponte 'så den anden vej'
Af Duncan Campbell
27. juni 2004

Se også på engelsk

U.S. Organizing Salvador-Style Death Squads in Iraq
Amy Goodman and Allan Nairn, Democracy Now

History of Guatemala's 'Death Squads'
By Robert Parry

- End -